Mest læste i dag
Den tidligere cykelstjerne er havet bag tremmer, da han er under mistanke for både vold og dødstrusler.
I 2000'erne var han en af de helt store stjerner i Tour de France. Ikke nok med det, blev han af mange også betragtet som et af de helt store håb fra sit hjemland.
Til trods for dette, formåede han aldrig at nå helt til tops i verdens største cykelløb.
Og nu har det vist sig, at det på det seneste er gået endnu mere ned ad bakke for den tidligere cykelstjerne, der i dag er 51 år gammel.
Ifølge B.T. skriver de to aviser Blick og Le Matin, at den tidligere cykelstjerne Christophe Moreau er blevet sendt en tur bag tremmer i et fængsel i Schweiz.
Årsagen til dette skulle være, at han er under mistanke for både vold i hjemmet, men også dødstrusler.
Han blev anholdt i sit hjem søndag aften, der befinder sig i den nordvestlige del af Schweiz. Det skete på baggrund af vold og dødstrusler mod sin kone, Emilie Moreau, og deres teenagedøtre.
De to medier skriver, at parret er midt i en skilsmisseproces, og at de af denne grund ikke længere bor sammen.
Til trods for deres skilsmisse, er han flere gange blevet set luske rundt foran hendes hus. Hertil er han også blevet tiltalt for at have fremsat trusler, hvilket skulle være sket over telefonen.
Da han søndag blev anholdt, blev Christophe Moreau fundet i beruset tilstand. Desuden blev der også fundet flere haglgeværer, som blev beslaglagt.
Den franske cykelrytter valgte at stoppe sin karriere tilbage i 2010, efter at have været aktiv i 15 år som professionel.
I alt blev det til 21 etapesejre, hvilket omfatter en enkelt etapesejr i Tour de France. Desuden sikrede han sig en samlet fjerdeplads i det verdenskendte cykelløb tilbage i 2000.