Dårligt nyt: Brooklyn Nets uden stjernespiller

17/01/2022 08:07

|

Nicolai Busekist

Foto: Mike Stobe/Getty Images

Mest læste i dag

Brooklyn Nets er i den kommende tid uden sin stjernespiller, efter han måtte udgå i weekendens kamp. 

Brooklyn Nets må i de næste fire til seks uger undvære deres absolutte stjernespiler, Kevin Durant. Det står klart efter, at han måtte udgå i kampen mod New Orleans Pelicans, for at blive scannet.

Den scanning slår fast, at den er gal med det venstre knæ, da han har forstuvet dele af knæet: 

"Efter en MR-scanning i morges blev Kevin Durant diagnosticeret med en forstuvet medial collateral i venstre knæ," har Brooklyn Nets meldt ud ifølge Slamonline

Brooklyn Nets og Kevin Durant er dog lettet over, at skaden ikke er mere alvorlig end den er, som den ellers først blev antaget som. 

Brooklyn Nets ser det som realistisk, at Durant kan vende tilbage efter All-Star-pausen sidst i februar. 

Med Kevin Durant ude giver det mulighed for, at James Harden og Kyrie Irving kan træde i karakter. De to får rig mulighed for at arbejde på deres kemi mellem hinanden. 

Kyrie Irving får også rig mulighed for at spille i Kevin Durants fravær. 11 ud af de næste 19 kampe bliver nemlig spillet på udebane, hvor han ikke kræves at være vaccineret. 

Det var heller ikke et problem, at have Durant fraværende i sidste sæson. Her vandt Nets 16 ud af de 19 kampe, hvor Durant var ude af truppen. Brooklyn Nets ligger nu nummer to.