Hvis du gerne vil se med fra start, når Holger Rune skal spille sin næste kamp i Australian Open, skal du tidligt op.
Er du blandt de danske tennisfans, der stillet vækkeuret, så du kan følge Holger Rune i Australian Open, skal du også denne gang indstille på at skulle tidligt op.
Det danske tennistalent skal i aktion igen tidligt mandag morgen dansk tid, hvor han møder Andrey Rublev på Australian Opens største bane, Rod Laver Arena.
Kampen bliver tidligst sat i gang kl. 14.30 lokal tid, hvilket svarer til kl. 04.30 om morgenen dansk tid.
Da der bliver afviklet to kvindekampe, inden Rublev og Rune kan komme til, er det dog ikke utænkeligt, at det trækker en smule ud, så den danske stjerne først kommer i aktion en smule senere.
Når han mandag spiller mod Rublev, bliver det noget helt særligt, da kampen - som sagt - kommer til at foregå på Rod Laver Arena, der har en kapacitet på ca. 15.000 tilskuere, hvilket gør det til det største stadion i Melbourne Park.
En anden grund til, at det bliver en speciel kamp er, at russiske Rublev er den første seedede spiller, som Rune står over for i dette års Australian Open.
Det faktum, at Rune i løbet af det seneste år også har skabt to opmærksomhed om sig selv, har medført, at det er blevet vurderet, at der vil være stor interesse for kampen, som derfor er blevet valgt til at blive spillet på Rod Laver Arena.
I sin seneste kamp mod franske Ugo Humbert, havde den 19-årige dansker et fald, der skabte stor urolighed blandt de seere, der så med.
Efterfølgende har Rune-lejren ikke meldt det store ud om, hvordan hans tilstand er efter faldet. Derfor vides det ikke, om det er noget, han vil blive påvirket af, når han spiller mod Rublev.