Eddie Hearn med stikpille til Fury: Man ved aldrig

Af: Nicolai Busekist

|

16/09/2022 07:54

Mest læste i dag

Eddie Hearn har sendt en stikpille i retning af Tyson Fury, da de forhandler om en boksekamp mellem ham og Anthony Joshua.

Anthony Joshua er klar til at gå i ringen med Tyson Fury, hvilket er planlagt til at finde sted i Cardiff's Principality Stadium.

Der har været stor tvivl om, hvorvidt kampen ville finde sted. Nu melder Eddie Hearn ud, at forhandlingerne skrider frem, men at intet er afgjort endnu.

"Vi har accepteret vilkårene. Der er ikke meget mere, der skal i aftalen," siger han ifølge The Sun.

"DAZN og BT er nødt til at sætte sig sammen og få det til at ske. De siger alle, at grundlaget for at dele pay-per-view ikke er et problem."

"Så jeg tror faktisk, at det er okay. Jeg tror bare, at der er det med Fury, at man ved aldrig."

"Han kunne beslutte nu, at han ikke har lyst til at bokse i år, eller at trække sig tilbage igen. Eller er dette et trick for at få Saudi-Arabien til at betale flere penge for at hente Usyk?"

"Jeg ved det ikke. Men alt, hvad jeg kan gå ud fra, er, hvad jeg får at vide af George Warren, hvilket er, at de 100 procent skal have denne kamp."