Erling Haaland viser imponerende tempo ved scoring mod Serbien

04/06/2022 11:06

|

Nicolai Busekist

Foto: Matthias Hangst/Getty Images

Mest læste i dag

Erling Haaland har skabt stor glæde hos Manchester City-fans, efter at have scoret et nydeligt mål for Norge i kampen mod Serbien.

Den 21-årige nordmand, der officielt bliver Manchester City-spiller fra den 1. juli, var første mand til at sende en bold i nettet i UEFA Nations League-opgøret mellem Norge og Serbien.

Til trods for, at det var med et mål, der ikke helt var på niveau med det mål, han for nylig scorede med sin dårlig fod under træning med det norske landshold, er der alligevel mange, der er blevet imponerede.

Det hele startede med, at Haaland sikrede sig et frispark midt på banen, hvilket hurtigt blev sat i gang, hvilket skabte et angreb, hvor den norske stjerne fik mulighed for at vise sin høje fart, da han løb ind i feltet.

Han var langt bagud i forhold til de øvrige spillere, men alligevel formåede han at være første mand på bolden, da den blev sendt i feltet, hvilket sikrede et mål til Norge.

Det var egentlig et relativt simpelt mål fra Haaland, men det er naturligvis også at forvente af en spiller, der koster 51 millioner pund - og han kommer sandsynligvis til at score massevis af sådanne mål i City.

En af dem, der har rost ham, er journalist Tom Young, der skriver, at han er sikker på, at Haaland kan sørge for at De Bruyne kommer til at sætte assist-rekorder i næste sæson.

En anden Manchester City-fan er så imponeret over det hurtige løb fra Erling Haaland, at han tror, at den engelske klub kan score 150 mål i næste sæson.