Floyd Mayweather skal i ringen med YouTube-stjerne

27/09/2022 07:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Ethan Miller/Getty Images

Mest læste i dag

Floyd Mayweather gik på pension i 2017. Det ændrer dog ikke på, at han fortsat indtager bokseringen, hvilket han har gjort flere gange i år.

Den amerikanske bokselegende fortsætter med at tjene store summer på sine boksekundskaber. Nu sker det blot i form af såkaldte opvisningskampe.

Senest har han været i ringen med japanske Mikuru Asakura, hvor han angiveligt blev betalt intet mindre end 155 millioner kroner for 9 minutters boksning.

Og nu er det blevet meldt ud, at han snart skal i ringen igen. Denne gang bliver det i Dubai, hvor han skal bokse mod den engelske YouTube-stjerne Deji Olatunji. Det vil foregår i Coca-Cola Arena den 13. november i år.

Det har Deji, der har mere end 10 millioner følgere på YouTube, meldt ud i et opslag på Twitter. Han er desuden bror til YouTube-stjernen, KSI, der også selv er en del af bokseverdenen.

Og skal man tro Floyd Mayweather, så er der ikke noget, der tyder på, at han færdig med sine opvisningskampe, når han har været i ringen med Deji.

Faktisk lyder det, at han skulle være interesseret i at dele ringen med irske Conor McGregor igen. Senest var de to i ringen sammen i den 26. august 2017, hvilket Mayweather estimeres at have tjent mere end 2,1 milliarder kroner på.