Mest læste i dag
Arsenal formåede ikke at vinde Premier League i denne sæson. Til gengæld har de sat en anden og mere uønsket rekord.
Der er ingen anden klub i ligaens historie, der har ført Premier League i lige så lang tid, som Arsenal har gjort, uden at vinde mesterskabet.
Lørdag blev Arsenals nedtur fuldendt, da de tabte til Nottingham Forest. Dermed er løbet kørt, da det medførte, at Manchester City kunne juble over at blive kåret som mestre.
I lang tid så det ud til, at Arsenal havde sikret sig mesterskabet i denne sæson. London-klubben formåede at ligge nr. 1 i hele 248 dage, hvilket svarer til 93% af sæsonen.
I sidste ende kollapsede de, og blev derfor overhalet af Manchester City på det eneste tidspunkt, hvor det ikke må ske.
Det skriver The Sun og statistikmediet OptaJoe.
Ganske vist fik Arsenal ikke mesterskabet med hjem i denne sæson. Derimod er de blevet indehaver af rekorden for flest dage i spidsen uden at vinde mesterskabet.
Det er kommet som en stor overraskelse, da Arsenal havde skabt sig et solidt forspring ned til City. På et tidspunkt havde de et forspring på otte point til rivalerne, men det var tilsyneladende ikke nok.
I de seneste otte kampe er Arsenal løbet ind i en decideret nedsmeltning. Det medførte, at det ikke er blevet til mere end 9 ud af 24 mulige point i disse kampe.
City har nu vundet Premier League-titlen i fem af de seneste seks sæsoner. Desuden er det den syvende af slagsen, siden klubben blev købt af Abu Dhabi United Group i 2008.
Fodbold
Tennis