Barcelona-stjerne med klar besked til Xavi: Du skal ændre dette

Af: Nicolai Busekist

|

02/05/2024 13:46

Barcelona-stjernen gav Xavi en klar besked om, at det var nødvendigt for den spanske træner at ændre på én ting.

Mest læste i dag

Barcelona-træner Xavi Hernandez har udtalt, at en af de afgørende årsag til, at han ændrede sin beslutning om at fuldføre det sidste år af sin kontrakt, var den øgede støtte fra omklædningsrummet.

Flere gange i denne sæson har der været antydninger af, at spillerne ikke har været tilfredse med niveauet eller Xavi. 

For nylig satte Ilkay Gündogan gang i løjerne i den catalanske klub, da han kritiserede sine holdkammerater efter deres exit fra Champions League. Her valgte Xavi en anden løsning, da han gav dommeren skylden for nederlaget.

Der har ligeledes været rapporter om, at både Gündogan, Robert Lewandowski, Frenkie de Jong og Marc-Andre ter Stegen ikke var overbevist om hans metoder.

Nu har mediet Football Espana rapporteret, at dette i hvert fald var tilfældet tilbage i december, da Lewandowski trak Xavi til side for at tale med ham.

Her gjorde han det angiveligt klart for ham, at han var nødt til at øge kravene til holdet. Ganske vist kunne han sagtens fortælle pressen, at de spillede godt på trods af skuffende præstationer, men i omklædningsrummet skulle han i det mindste være mere kritisk.

Selvom det var et råd snarere end kritik, var det bestemt med til at rejse bekymringer omkring Xavis håndtering af spillerne og omklædningsrummet som helhed.

Det spanske medie skriver også, at det ikke var første gang, at forholdet mellem Lewandowski og Xavi har vist sig at være anstrengt. Den samme kilde har tidligere beskrevet en uenighed i omklædningsrummet, der kulminerede med kommentarer fra De Jong.

Lewandowskis form har forbedret sig i anden halvdel af sæsonen. Det blev også bemærket, at Lewandowski undskyldte over for Xavi for holdets præstationer efter hans opsigelse og arrangerede et festmåltid hjemme hos sig selv for at fremme holdånden.