Af: Nicolai Busekist
|
27/01/2023 09:57
Mest læste i dag
Cristiano Ronaldo har ikke blot sikret sig en enorm hyre med sit skifte til Al Nassr. Han har også fået foræret et dyrt ur.
37-årige Cristiano Ronaldo har fået et dyrt ur fra Jacob & Co foræret, efter sit skifte til Al Nassr i Saudi-Arabien.
LÆS OGSÅ: Cristiano Ronaldo med vildt ultimatum
Ifølge The Sun er der tale om et ur, der har en værdi på op mod 630.000 pund, hvilket svarer til lidt over 5,3 mio. kr.
Den portugisiske stjerne fik i november sidste år ophævet sin kontrakt med Manchester United. Dernæst var der i lang tid tvivl om, hvor han ville fortsætte sin karriere.
Sidst på året kom det frem, at han var nået til enighed med Al Nassr, hvor han har sikret sig en lukrativ kontrakt, der siges at give ham en løn på op til 173 mio. pund om året, hvilket svarer til ca. 1,4 mia. kr.
Det nye ur, som er han er blevet foræret, er lavet for at hylde det land, som Ronaldo nu spiller fodbold og bor i.
Uret er nemlig grønt, hvilket er den samme farve som det saudiske flag. Uret er lavet af Jacob & Co, som har lavet et helt unikt ur, der er blevet forsynet med intet mindre end 338 meget sjældne ædelstene.
LÆS OGSÅ: Harry Kane tangerer vild rekord
Ronaldo er blevet set med sit nye ur flere gange. Han havde det bl.a. om sit håndled, da han blev præsenteret som ny spiller i Al Nassr. Hertil har han også vist det frem flere gange på det sociale medie Instagram.
Fodbold
Tennis