Af: Nicolai Busekist
|
15/11/2023 15:00
Mest læste i dag
Den engelske fodboldklub Manchester United skal på jagt efter en ny administrerende direktør.
I en meddelelse på sin hjemmeside oplyser klubben, at de har sagt farvel til Richard Arnold. Det lyder, at han har selv har valgt at trække sig fra stillingen. Det sker ved årsskiftet.
Arnold er en mand, der er godt kendt i den engelske klub, da han har været i klubben i 16 år. Det var dog først i februar sidste år, at han overtog rollen som administrerende direktør fra Ed Woodward.
"Det har været et enormt privilegium at arbejde for denne fantastiske fodboldklub i de seneste 16 år. De ansattes og fansenes dedikation har været konstant gennem op- og nedturene," siger han til klubbens hjemmesiden.
"Jeg vil gerne takke dem alle for deres loyalitet og engagement og ønsker alle i klubben det bedste."
Der er endnu ikke fundet en afløser for Arnold. Derfor bliver det til en start Patrick Stewart, der kommer til at overtage rollen. Han kommer dog kun til at sidde i direktørstolen, indtil klubben har fundet en mere permanent afløser.
Ifølge det anerkendte medie The Athletic skulle det være Jim Ratcliffes Ineos, der kommer til at træde ind i ledelsen. Det sker i form af deres direktør for sport, Jean-Claude Blanc, som derfor kommer til at overtage rollen.
Det kan dog ikke lade sig gøre, før Ratcliffe har gennemført sit køb af andele i klubben. Han har før været i spil til at købe hele klubben, men har i stedet valgt at gå efter at købe en minoritetsandel.
Fodbold
Tennis