Cristiano Ronaldo delte tidligere på måneden et billede på de sociale medier, der endte med at skabe en del debat.
Billedet var nemlig ikke blot et billede af sig selv, som det ellers er i mange tilfælde. Derimod var der en helt særlig person med på billedet.
Med på billedet havde han ingen ringere end den canadiske psykolog Jordan Peterson, der er en meget kontroversiel herre, som flere gange er kommet med udtalelser, der har skabt stor debat.
Det førte til, at mange tusinde brugere kommenterede på billedet, hvor den kendte fodboldstjerne fik stor kritik for at have mødtes med den kontroversielle psykolog.
Jordan Peterson har gjort sig bemærket på flere måder, men har blandt andet udtrykt kontroversielle holdninger overfor brugen af coronavacciner. Hertil har han også fået karantæne på Twitter, hvor han har kritiseret den transkønnede skuespiller Elliott Page.
Mange var desuden i tvivl om, hvorfor de to pludselig befandt sig sammen i Cristiano Ronaldos hus. Dette har Jordan Peterson nu givet svar på.
"Cristiano Ronaldo inviterede mig hjem til sig for at besøge ham. Han havde nogle problemer i sit liv for nogle måneder siden, og på det tidspunkt sendte en af hans venner ham nogle af mine videoer."
"Han ville gerne tale med mig, så jeg tog ud til hans hjem og vi talte i et par timer,« siger Jordan Peterson i Piers Morgan-programmet 'Uncensored' ifølge B.T.
LÆS OGSÅ: Holger Rune avancerer
Hertil fortæller han, at de primært talte om, hvad han gerne ville i fremtiden. Ligeledes talte de om en række forhindringer, der kan være på hans vej.