Mest læste i dag
I lang tid har der været rygter om, at Cristiano Ronaldo kunne ende med at forlade Manchester United til sommer. Disse rygter er dog efterhånden blev manet til jorden.
For nylig blev der lækket billedet, der viser Cristiano Ronaldo iført Manchester Uniteds trøjre til 2022/23-sæsonen, hvilket er blevet tolket som en klar indikation af, at han bliver i klubben.
Hertil er der dog også været tvivl om, hvorvidt Erik ten Hag, der skal afløse Ralf Rangnick, ville være interesseret i at beholde den 37-årige portugiser i sin trup.
Det er der dog ikke længere tvivl om, for i et interview med den hollandske avis De Telegraaf, har han nemlig slået fast, at han selvfølgelig ønsker at beholde verdensstjernen på Old Trafford.
"Jeg vil selvfølgelig gerne beholde ham i Manchester United. Han har været meget vigtig for klubben, og han kan levere stærke statistikker," lød det fra den 52-årige træner, der siden 2017 har stået i spidsen for Ajax.
"Jeg ser frem til at arbejde med Ronaldo. Han er en gigant, efter alt hvad han har vist, og hvor ambitiøs han er," lød det også fra ham.
Cristiano Ronaldo har kontrakt med De Røde Djævle frem til næste sommer. Hvorvidt han forlænger sit ophold i den engelske klub, så han også efter 2023 er at finde i klubben, er dog svært at spå om.
Fodbold
Tennis