Formen har manglet: Nu kan det få konsekvenser for Marcus Rashford
Af: Nicolai Busekist
|
07/10/2023 13:11
Mest læste i dag
Manchester United-stjernen Marcus Rashford var næsten ustoppelig i sidste sæson, hvor han scorede 30 mål for De Røde Djævle. Det var er den hidtil bedste sæson i hans karriere.
Men i denne sæson forholder det sig helt anderledes. Den 25-årige kantspiller har ikke fundet samme høje niveau, og har kun bidraget med et enkelt mål.
Generelt har Manchester United fået en svær start på sæsonen, hvor det er blevet til fem nederlag i syv kampe. Alligevel har træner Erik ten Hag holdt fast i mere eller mindre samme startopstilling.
I de seneste to kampe har han ganske vist hevet Rashford ud tidligt, men nu kan den dårlige form få større konsekvenser for ham. Potentielt kan han ende med at miste sin plads i startopstillingen til enten Alejandro Garnacho eller Anthony Martial.
"Der er holdet og ham - og der er begge dele. Det er normalt, at man ikke altid er på samme niveau. Alle kender hans kvaliteter. Vi har set, at han kommer i gode positioner," siger Ten Hag ifølge The Sun.
"Han kæmper, men det går over. Alle i United bakker op om ham. Hele holdet støtter ham og tror på ham. Jeg er sikker på, at det vil ændre sig.
"Angribere har de brug for et mål, når de ikke scorer, og så kommer de videre. Det kommer. Momentum skal nok komme, og han vil være klar."
Manchester United er derfor nødt til at håbe på, at andre spillere kan score de mål, der skal til. Her sætter de blandt andet deres lid til danske Rasmus Højlund, som denne sommer er blevet hentet i italienske Atalanta.
Desuden har den engelske klub også haft store problemer med defensiven, hvilket senest var at se i kampen mod Galatasaray, hvor der blev lukket flere dumme mål ind. Det endte i sidste ende med at koste dem sejren og tre meget vigtige point i Champions League.