Mest læste i dag
Juventus er klar til at skille sig af med Paul Pogba, og er åbne for at sælge ham for blot 10 millioner pund.
Paul Pogba har ikke haft den bedste tid, siden han vendte retur til Juventus. Det er kun blevet til 10 kampe i den italienske klub, hvor han har bidraget med et enkelt oplæg.
Ifølge Gazella Dello Sport er den franske midtbanespiller på vej videre efter blot 12 måneder i Italien. Efter sigende er han blevet tilbudt en kontrakt i Saudi-Arabien.
Pogba kan derfor blive den næste i rækken af spillere, der forlader europæisk fodbold til fordel for en lukrativ kontrakt i Saudi-Arabien. Angiveligt er han blevet tilbudt en treårig kontrakt med en værdi på 100 millioner euro plus bonusser af Al-Ittihad.
Karim Benzema og N'Golo Kanté er allerede blevet hentet til klubben denne sommer. Formår de også at hente Pogba, vil det være endnu en tilføjelse af et stort navn.
Desuden har Pogba for nylig været forbi Saudi-Arabien i forbindelse med sin pilgrimsrejse til den hellige by Mekka. Han er for nylig også blevet spurgt ind til et potentielt skifte til saudiarabisk fodbold, men dette havde han ikke meget sige til.
"Jeg ved ikke, om du vil kunne se mig i den saudiarabiske liga. Ikke i dag, men vi ved ikke med i morgen," sagde han ifølge mediet Joe.co.uk.
"Al-Ittihad eller Al-Ahly? Vi ved det ikke. Vi får se."
Juventus kan ende med at sige farvel til flere spillere denne sommer. Blandt de spillere, der kan være på vej væk, er flere af klubbens profiler.
Det skyldes, at der er behov for at skabe balance i økonomien. Det er vigtigt, da de ikke har kvalificeret sig til europæisk fodbold, efter at have fået fratrukket point.
Dette har medført, at der er en chance for, at både Dušan Vlahović og Federico Chiesa beslutter sig for at forlade klubben.
Fælles for dem begge er, at de er blevet kædet sammen med et skifte til Premier League. Vlahović er blevet kædet sammen med Chelsea, mens Chiesa er blevet sat i forbindelse med både Newcastle og Aston Villa.