Mens Kasper Schmeichel kæmper med en udfordrende situation i OGC Nice, hvor han ikke har været i truppen i de første tre Ligue 1-kampe, står landstræner Kasper Hjulmand fast ved sin stjernekeeper.
Det blev endnu engang slået fast i går, da den danske landsholdsmålmand endnu engang var blandt Kasper Hjulmands udvalgte, når der tages hul på en ny runde af EM-kvalifikationen.
Men nu ser det angiveligt ud til, at den danske landsholdsmålmand snart kan sætte navn på sin kommende arbejdsgiver.
Det løftede gårsdagens kommentatorer, Niels Christian Frederiksen og Per Frimann, sløret for under FC Københavns Champions League-brag onsdag aften.
Her blev der sat gang i en vaskeægte lavine af spekulationer om, at klubben havde solgt målmand Kamil Grabara og var på vej til at præsentere Kasper Schmeichel som erstatning.
De lagde heller ikke skjul på, at de havde hørt spekulationerne fra 'gode vandrør'.
Men efter kampen var sagen en helt anden, da FCK-boss Peter Christiansen, blev forholdt spekultationerne.
Her var han hurtig til at afvise rygterne:
"Det er ikke noget, jeg kender noget til", sagde han efter kampen og understregede, at Kasper Schmeichel ikke er på vej til FCK.
Peter Christiansen nævnte også i samme ombæring, at det var meget muligt, at FCK kunne være aktive på transfermarkedet, der for alvor synger på sidste vers.
Transfervinduet lukker natten til lørdag.