Den franske fodboldstjerne kommer i et nyt interview med en chokerende udmelding. Han afslørede, at han ikke føler sig sikker på sin fremtid.
Den 22-årige franskmand var meget åben for og tæt på et skifte til Real Madrid i sommer. Men det faldt jorden, da PSG nægtede at sælge ham, trods et milliardbud fra Real Madrid.
Nu står vi overfor en sommer, hvor Kylian Mbappé er gratis på markedet, da hans kontrakt udløber.
Mange har været sikre på, at han skifter til Real Madrid og spekulerede sågar i hvem han skulle danne par med oppe i angrebet.
Men efter et interview med Amazon Prime skal man muligvis væbne sig med tålmodighed.
"Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. I dag skal jeg tage mig tid. Det er ikke let. Uanset hvad, så spiller jeg for en stor klub," siger han til Amazon Prime ifølge Daily Mail, og fortsætter:
"Jeg er pariser, jeg har min familie, jeg har det godt, det har jeg altid sagt. Jeg ville bare prøve noget andet."
"Først var jeg skuffet over ikke at tage afsted. Men jeg er ikke i tredje division, jeg er i en klub, der gerne vil vinde Champions League."
Grunden til, at han kan finde på at vende på en tallerken er, at han igen har gode spillere omkring sig.
Derfor er der opstået en ny udfordring, som han ellers har efterspurgt i den franske liga. Han fortsætter med at sige:
"Nu er jeg i en god periode, holdet klarer sig godt. Vi er virkelig ligeglade med, hvem chefen er. Målet er at sætte os alle tre i de rigtige forhold, fordi vi er game-changers. Det er bedre på den måde."
Om det skal tolkes som, at Kylian Mbappé bliver i PSG i noget tid endnu eller om han drager mod Madrid til sommer, må tiden vise.