Af: Nicolai Busekist
|
27/05/2022 10:00
Mest læste i dag
Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, har afsløret, at der var syv årsager til, at valget faldt på Erik ten Hag som klubbens nye træner.
Der har været mange spekulationer om, hvem der skulle tage over som Manchester United-træner efter Ralf Rangnick. I sidste ende er det dog blevet Erik ten Hag, der er blevt valgt som tyskerens afløser.
Fodbolddirektør John Murtough, der var med til at finde den nye træner, har forklaret, at der var flere årsager til, at valget faldt på Ten Hag. Han ser nemlig den hollandske træner som et 'fremragende valg' til posten.
Ifølge The Sun har Murtough udtalt, at en af de klare grunde til, at det var Ten Hag, der blev valgt er, at han har en 'langsigtet vision om at opbygge et succesfuldt, spændende team', hvilket han forklarede under sin jobsamtale.
Derudover lød det, at Ten Hags måde at spille på var den, der var 'mest afstemt med Manchester Uniteds identitet og mål', hvilket omfatter et ønske om at spille offensiv fodbold samt udvikle unge spillere.
Helt konkret var der faktisk syv årsager til, at det var den 52-årige tidligere Ajax-træner, der blev valgt til at tage over efter Rangnick:
Har en langsigtet vision
Ønsker at bygge et spændende team
Spillefilosofi harmonerer med Man Utds identitet
Ønsker at spille offensiv fodbold
Har fokus på udvikling af unge spillere
Er en bevist vinder
Viste passion for og mod på udfordringen
Fodbold
Tennis