Mest læste i dag
Manchester United er ivrige efter at hente Rasmus Højlund, og har afgivet et forbedret bud på den 20-årige angriber.
Der har længe været forlydender om, at Rasmus Højlund er på vej til Manchester United. Den engelske klub er ivrige efter at hente offensive forstærkninger, og har i denne forbindelse udset sig den unge dansker.
Old Trafford-klubben har afgivet flere bud på Højlund, men hidtil er alle bud blevet afvist.
De to klubber er fortsat i forhandlinger, hvorfor den engelske klub endnu ikke har opgivet. Tværtimod har de fredag afgivet et forbedret bud på Højlund.
Det melder den anerkendte transferekspert Fabrizio Romano.
Deres seneste tilbud lød på 60 millioner euro, hvilket svarer til cirka 450 millioner kroner. Dette bud blev afvist, hvorfor deres seneste bud er blevet forbedret.
Journalisten melder intet om størrelsen af buddet. Derimod angiver han blot, at det er bedre, end deres tidligere bud.
"Manchester United har forbedret deres tilbud til Atalanta under direkte forhandlinger i dag (fredag, red.). Det vil være højere end aftalen på 60 millioner euro," skriver han.
Forhandlingerne fortsætter, da der endnu ikke er enighed mellem klubberne. Angivelig skulle dette dog nærme sig, da United nærmer sig en pris, som italienerne er villige til at acceptere.
Fabrizio Romano påpeger desuden, at United er ivrige efter at lukke en aftale. Selvom de allerede har foretaget flere indkøb denne sommer, er de nemlig ikke færdige. Derimod ønsker Erik ten Hag og co. at foretage flere indkøb.
Slutteligt melder han, at Højlund ikke er i tvivl om sin fremtid. Han er meget interesseret i et skifte til Old Trafford.