Mest læste i dag
Manchester United har afgivet flere bud på Chelsea-stjernen Mason Mount, men har nu endegyldigt opgivet jagten på ham.
Manchester United har valgt at rette fokus mod andre alternativer, efter at have droppet jagten på Mason Mount. De har længe haft interesse i ham, men har besluttet at droppe ham som kandidat.
Ifølge Sky Sports er deres tredje bud på Mount blevet afvist af Chelsea fredag aften. Dette bud lød på 55 millioner pund.
Da de ikke ønsker at betale en højere pris end dette, har de derfor besluttet at rette fokus mod andre alternativer. Sky Sports skriver, at de blandt andet skulle have interesse for Moises Caicedo.
Chelsea er villige til at sælge Mount, og har derfor sendt et modbud i retning af United. Dette skulle angiveligt lyde på 58 millioner pund plus yderligere 7 millioner pund i bonusser.
Derudover har de også tilbudt United, at de kan mødes personligt, for at forhandle en aftale på plads. Tilsyneladende er det dog ikke noget, der er af interesse for Old Trafford-klubben.
Mount har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt på Stamford Bridge. Ifølge Sky Sports skulle han være interesseret i et skifte til United, for at spille under træner Erik ten Hag.
Sky Sports skriver, at United nu har valgt at rette fokus mod andre kandidater. Ligeledes skriver mediet, at de ikke har planer om at forøge deres seneste bud på 55 millioner pund.
United skulle ganske vist være åbne for at forhandle med Chelsea, men vil ikke forøge deres bud. Derfor kræver det, at Chelsea er villige til at reducere deres pris. Er de ikke det, er det ikke sandsynligt, at en aftale bliver til noget.
Sky Sports skriver, at det især er på grund af Financial Fair Play, at de ikke ønsker at forbedre deres bud.