Af: Emil Martesen
|
05/09/2023 16:11
Mest læste i dag
Den danske fodboldstjerne Rasmus Højlund har haft en udfordrende start på sin karriere hos Manchester United, en af de mest prestigefyldte klubber i Premier League.
Den 20-årige angriber, der viste fin figur i sin Premier League-debut mod Arsenal i søndags, var i starten af sin United-tid præget af en mindre skade, der blev opdaget under hans indledende lægetjek i klubben.
I et nyligt interview med bold.dk, løftede Rasmus Højlund sløret for, hvorfor han trænede selv i den første United-tid:
“Jeg havde fået et lille problem i opstarten i Atalanta, og så fandt de noget på scanneren, som skulle respekteres”, lyder det fra den danske komet.
Han sætter selv en tyk streg under, at han ikke mærkede noget til det, men at der kunne opstå yderligere komplikationer, såfremt det ikke blev taget alvorligt.
Det er der dog blevet gjort nu, og den danske landsholdsangriber er derfor klar til at blæse Premier League bagover.
I interviewet med bold.dk udtaler han yderligere, at bekymringerne omkring hele situationen ikke nåede at opstå, fordi der skete så meget i dagene op til den store transfer:
“Der var meget at have fokus på, så det var vel en – hvad siger man – rutsjebanetur på mange måder, men jeg vil ikke sige, at jeg var bekymret på noget tidspunkt.”
Rasmus Højlund har brugt den sidste måned på at komme sig og forberede sig til sin debut for United, hvor han trods et 3-1 nederlag imponerede stort, hvilket ikke er gået mange danske fodboldfans næser forbi.
Rasmus Højlund skrev under på en femårig kontrakt i yndlingsklubben, Manchester United, hvor han ønsker at få scoret en masse mål og trofæer.
Fodbold
Tennis