Marcus Rashford afslører hjerteskærende årsag til særlig målfejring
Af: Nicolai Busekist
|
01/12/2022 07:56
Mest læste i dag
Marcus Rashford scorede et flot mål for England, da de spillede mod Wales. Efter scoring fejrede han sit mål på helt særlig vis.
England sikrede sig tirsdag aften en sejr på 3-0 over Wales. To af disse mål blev scoret af den 25-årige Marcus Rashford.
Hans første mål blev scoret på et fantastisk frispark, der blev placeret på en sådan vis, at Wales-målmand Danny Ward ikke havde nogen chance for at redde den.
Efter at have scoret målet, valgte han at fejre det på helt særlig vis. Det gjorde han nemlig ved at knæle og pege mod himlen med lukkede øjne.
Efter kampen afslørede han, at det ikke var helt tilfældigt, at han fejrede sit mål på denne måde. Det gjorde han nemlig for at hylde og ære sin afdøde ven.
Hans ven Garfield Hayward var nemlig afgået ved døden et par dage forinden, efter at have tabt kampen til kræft.
"Desværre mistede jeg en af mine venner for et par dage siden," sagde Marcus Rashford ifølge The Sun efter kampen.
"Han har haft en ret lang kamp mod kræften, så jeg er glad for, at det lykkedes mig at score for ham."
"Han har altid været en stor støtte for mig. Han var bare en fantastisk person, som jeg virkelig er glad for at have haft i mit liv."
I det 68. minut sendte Rashford endnu en bold i nettet, og gjorde det dermed til 3-0 for England.
Det betyder, at Manchester United-stjernen nu kan bryste sig af at have scoret tre mål i tre kampe under dette VM. Det er nok til at gøre ham til delt topscorer i Qatar.