Af: Nicolai Busekist
|
14/02/2023 11:56
Mest læste i dag
Tesla-ejer og milliardær Elon Musk overvejer igen et stort indkøb. Denne gang er der tale om Premier League-klubben Manchester United.
I november sidste år meddelte den amerikanske Glazer-familie, at de er åbne for at sælge hele eller en del af deres ejerandel i Manchester United.
Det har medført, at flere interesserede købere har meldt sig på banen. Blandt andet skulle der være stor interesse fra både Qatar og Saudi-Arabien, som begge siges at være i færd med at forberede et stort bud.
Derudover er det også blevet bekræftet, at den britiske milliardær Sir Jim Ratcliffe overvejer at overtage klubben, som han selv har været fan af i mange år.
Nu lyder det dog, at de øvrige interesserede kan ende med at få stor konkurrence fra en af verdens rigeste mænd.
Ifølge Daily Mail skulle ingen ringere end Elon Musk nemlig gøre sig tanker om at overtage den engelske storklub. Han ejer i forvejen store virksomheder som Tesla, Twitter og SpaceX.
Den 51-årige Elon Musk, der har en formue på omtrent 157 milliarder pund, er en af ganske få personer i verden, der vil have råd til at købe Manchester United uden de store problemer.
Daily Mail skriver, at Musk holder nøje øje med situationen og de øvrige bud på klubben. Der er dog ingen forlydender om, at han selv har afgivet et bud.
Fodbold
Tennis