Brasilien måtte forlade VM i kvartfinalen, hvor de tabte til Kroatien - og landsholdets træner Tite siger også farvel.
Kvartfinalen blev for alvor endestationen for Tite og co. Ikke nok med, at de blev sendt hjem fra VM i Qatar, så er det også helt slut for den brasilianske træner.
LÆS OGSÅ: Land vil nægte Messi indrejse
På et kort pressemøde efter kampen blev det gjort klart, at han har valgt at stoppe som træner for landsholdet. Nederlaget til Kroatien vil derfor være den sidste kamp, hvor han har stået i spidsen for det sydamerikanske hold.
Den 61-årige træner var meget kortfattet på det pressemøde, der blev holdt efter kampen, hvorfor han øjensynlig ikke havde den store lyst til at tale om det.
"Tiden vil afgøre mit eftermæle," lød det ganske kort fra Tite, der tydeligt var skuffet over, at han og resten af det brasilianske mandskab blev sendt ud af VM i kvartfinalen.
Det er dog ikke kommet som den store overraskelse, at Tite har valgt at trække sig som træner for Brasilien. Allerede i februar blev den nemlig gjort klart, at han ville trække sig efter VM.
Tite har stået i spidsen for det brasilianske landshold i seks år, og han havde sandsynligvis håbet på, at han kunne slutte sin tid som træner af med en VM-triumf, men sådan skulle det ikke gå.