Mest læste i dag
På det seneste har der været spekuleret en del i Romelu Lukakus fremtid, da Chelsea ikke ønsker at hente ham retur.
Romelu Lukakus fremtid har der været spekuleret voldsomt i på det seneste. Den belgiske angriber ønsker selv at vende retur til Inter Milan, som han sidste år var udlejet til.
Dette kan blive vanskeligt at realisere dette, da Inter Milan har økonomiske problemer. Dette har åbnet døren for, at andre klubber kan melde sig ind i kampen.
Chelsea ønsker ikke at hente ham retur til Premier League, og håber derfor på at kunne sælge ham. Ifølge The Sun havde de håbet på at kunne sælge ham til Al-Hilal.
En sådan aftale er ikke kommet i stand, men til gengæld har Juventus meldt sig ind i kampen. Det skriver Sky Sports.
Mediet rapporterer, at der har været dialog mellem Chelsea og Juventus om en aftale. Om der også har været forhandlinger med Lukaku, melder historien intet om.
For nylig blev Mauricio Pochettino hentet som ny træner i Chelsea, og han ser ikke Lukaku som en del af planerne. Tværtimod ønsker han at købe en ny angriber denne sommer, da der er mangel på kvalitet i offensiven.
Lukaku havde svært ved at gøre et positivt indtryk i første halvdel af sidste sæson. Det skyldes, at han kæmpede med at genfinde formen efter en skade.
Generelt var sæsonen ikke den store succes for ham. Han bidrog med 10 mål og seks oplæg i Serie A, hvor han spillede 25 kampe. En stor del af disse kampe var fra bænken.
Fodbold
Tennis