Officielt: Christopher Nkunku skifter til Premier League-klub
Af: Nicolai Busekist
|
21/06/2023 06:20
Mest læste i dag
Det har i lang tid ligget i kortene, men det er først blev gjort officielt nu. Derfor er Christopher Nkunku nu fortid i tyske RB Leipzig.
I løbet af det seneste år har Chelsea brugt rigtig mange penge på at hente nye spillere. Det betyder dog ikke, at de er færdige med dette. Tværtimod har de i sinde at hente flere nye spillere til truppen denne sommer.
Det første indkøb er allerede blevet klaret, da de har hentet franske Christopher Nkunku i RB Leipzig.
Det skriver Chelsea på klubbens hjemmeside.
Især i januar blev der købt stort ind hos Chelsea, men det har ikke stoppet dem i at fortsætte med at tilføje nye spillere til truppen.
London-klubben kan fremover glæde sig over at have den 25-årige franske stjerne til rådighed. Han fik en stor del af sin fodboldopvækst i Paris Saint-Germain, inden han forlod klubben til fordel for RB Leipzig.
Nkunku nåede at spille i alt 78 kampe for PSG's førstehold, inden han forlod den franske storklub.
I 2019 skiftede han PSG ud med Leipzig. Fra start blev han integreret som en fast del af truppen, og han har derfor spillet hele 172 kampe for den tyske klub siden da.
På tværs af alle turneringer har han bidraget med 70 mål og 56 oplæg for Bundesliga-klubben.
Desuden er han også en del af truppen på det franske fodboldlandshold. Her har han endnu ikke formået at slå igennem på samme vis, som det har været tilfældet i Leipzig. I alt står han noteret for at have spillet ti landskampe.
Allerede i slutningen af sidste år kom det frem, at Chelsea havde planer om at købe den tidligere PSG-spiller. Dengang var det den franske avis L'Equipe, der var først til at afsløre, at han havde indgået en aftale med Chelsea om et skifte denne sommer.