Mest læste i dag
Den danske målmandslegende har mistet en rekord, som han har været indehaver af i mange år. Den nye indehaver er spansk og hedder David de Gea.
David de Gea kan bryste sig af at være en af de mest succesfulde målmænd i hele Manchester Uniteds historie - og det er naturligvis også derfor, at han har fået lov til at vogte buret i hele 523 kampe.
Ikke nok med det, så har han nu også snuppet en flot rekord fra danske Peter Schmeichel, der ikke længere kan bryste sig af at være ham, der har spillet flest kampe for klubben, uden at have lukket mål ind.
Søndag gik De Gea nemlig forbi ham på listen, da De Røde Djævle sikrede sig en sejr på 2-0 over Newcastle i Liga Cup-finalen.
At han kunne holde rent bur i denne kamp, betyder at han nu har holdt buret rent i intet mindre end 181 kampe for den engelske klub. Det er en enkelt kamp mere end Schmeichel, der nåede at præstere 180 kampe.
De fem målmand, der har holdt rent bur i flest kampe for Manchester United, ser ud som følgende:
David de Gea: 181
Peter Schmeichel: 180
Alex Stepney: 175
Gary Bailey: 161
Edwin van der Sar: 135
Der skal ikke herske tvivl om, at det ikke var meget, De Gea fik at lave i kampen mod Newcastle. Alligevel nåede han dog at diske op med et par gode redninger, der hjalp United med at sikre sig deres første trofæ siden 2016/17-sæsonen.
Hvad der dog også er værd at nævne er, at Schmeichel kun skulle bruge 398 kampe på at nå sine 180 kampe med rent bur. For at nå de 181 kampe, har De Ga brugt sine 523 kampe.
Næste gang De Gea skal i aktion, bliver den 1. marts, hvor de tørner sammen med West Ham i FA Cuppen.