Af: Nicolai Busekist
|
03/12/2021 14:53
Mest læste i dag
Den nye United-træner Ralf Rangnick afviser ikke, at han kan fortsætte som United-træner efter resten af denne sæson.
Efter længere tids spekulation er Ralf Rangnick langt om længe blevet præsenteret som ny Manchester United-træner.
Han kommer til klubben med en særlig kontrakt, hvor han tiltræder som midlertidig træner for resten af sæson, for derefter at varetage en rolle som konsulent i de næste to år.
Men ifølge mediet ESPN sagde han på sit første pressemøde, at hvis det gik godt med ham ved roret, vil han ikke afvise, at han vil anbefale, at han fortsætter som træner.
Ralf Rangnick lagde dog heller ikke skjul på, at han godt vidste, at aftalen, der er blevet lavet med ham hedder en trænergerning for resten af sæsonen. Og at ledelsen allerede er på udkig efter en langsigtet løsning.
Ralf Rangnick har været kendt som en 'no nonsense'-træner. Og han gider da heller ikke at bruge tid og fokus på hvad der sker om seks måneders tid.
Han sagde på pressemødet, at hans tid og fokus ligger udelukkende på at få truppen til at fungere og vinde kampe, så Manchester United kan komme på rette køl igen.
LÆS OGSÅ: Thomas Delaney kørt på hospitalet
Om Ralf Rangnick vinder sin første kamp som United-træner, kan man se på søndag mod Crystal Palace.
Fodbold
Tennis