Samuel Eto'o gik amok: Fanget på video, da han sparkede fan
Af: Nicolai Busekist
|
07/12/2022 07:56
Mest læste i dag
Samuel Eto'o er havnet i modvind, da en video af, at han angriber og sparker en mand er gået viralt.
Fodboldlegenden Samuel Eto'o, der har en fortid i klubber som FC Barcelona, Inter og Chelsea, er havnet i problemer.
Det er sket efter en episode mandag aften, hvor han sammen med præsidenten i det camerounske fodboldforbund blev spottet foran stadion i Qatar.
Det medførte naturligvis, at en lang række fans stimlede sammen om ham, da de ønskede en selfie. Kort tid efter endte Eto'o med at gå til angreb på en mand.
Manden antastede fodboldlegenden med et kamera, hvilket fik ham til at gå amok og angribe manden. Flere forsøgte at holde ham tilbage, men det fik ikke den tidligere Barcelona-spiller til at trække sig.
Fremfor at trække sig fra problemerne, besluttede han at give sin telefon til en kompagnon. Dernæst gik han igen til angreb og sparkede den pågældende mand, hvilket kan ses i videoen herunder:
Det hele blev fanget på video, som mediet La Opinión har delt. Selvsamme medie rapporterer, at der var en kort udveksling mellem Eto'o og manden med kameraet, inden det hele endte med at eksplodere.
Mediet skulle have forsøgt at få en kommentar fra den tidligere fodboldstjerne. De ønskede nemlig at få svar på, hvad der fik ham til at gå amok. Det var dog et svar, de aldrig fik.
Efterfølgende blev Eto'o ført væk af sikkerhedsfolk. Det vides ikke, hvorvidt det kommer til at få konsekvenser for, om den camerounske fortsat kan få lov til at opholde sig i Qatar.