Ten Hag slår fast: Han skal ingen steder

Af: Nicolai Busekist

|

15/07/2022 08:51

Mest læste i dag

Rygterne om Cristiano Ronaldo har været mange, men nu slår Erik ten Hag fast, at han ikke er til salg.

Der har været en del rygter om, at Cristiano Ronaldo kan være på vej væk fra Manchester United denne sommer.

Den 37-årige portugiser skulle nemlig have et ønske om at finde sig en ny klub, hvor han kan spille med om trofæer samt deltage i Champions League.

Hertil skulle han også være blevet tilbudt en vanvittig kontrakt i Saudi-Arabien, der ville sikre ham en årsløn på omtrent 1 milliard kroner.

Efter meldingerne om dette tilbud er kommet frem, har der været fornyet spekulation om, hvorvidt den portugisiske verdensstjerne forlader Manchester United.

Forud for Manchester Uniteds venskabskamp mod Melbourne Victory, blev Ten Hag igen spurgt om, hvorvidt Ronaldo vil være at finde i klubben i næste sæson.

"Vi har udtalt os, og intet har ændret sig," lød det fra Erik ten Hag.

Han henviser dermed til sin tidligere udtalelse, hvor han sagde, at han ikke er til salg, og at han er en del af planerne for den kommende.

"Vi planlægger sæsonen med Cristiano Ronaldo, og det er det. Jeg ser frem til at arbejde sammen medh am. Cristiano er ikke til salg," sagde han blandt andet.