Af: Nicolai Busekist
|
25/01/2024 11:05
Mest læste i dag
På det seneste har der været en del rygter om Karim Benzema. De fortsætter med at florere, selvom han selv har benægtet, at han ønsker at forlade Al-Ittihad i januar.
På det seneste har der været rygter om, at der er interesse for den tidligere Real Madrid-angriber i både Manchester United, Arsenal og Chelsea. På trods af interessen, er der kun to klubber, der er i dialog med den franske stjerne.
Ifølge Marca har både Arsenal og Manchester United etableret kontakt med Benzema. Desuden lyder det også, at Lyon er i dialog med franskmanden. Et skifte til Ligue 1-klubben virker dog ikke sandsynligt på grund af den økonomiske situation.
Den spanske avis skriver også, at der onsdag blev afholdt et vigtigt møde mellem Al-Ittihad og Benzema. Formålet med dette møde var at diskutere, hvorvidt han skal blive i klubben eller ej.
Efter sigende er den tidligere Real Madrid-spiller ikke tilfreds med tilværelsen i Saudi-Arabien. Det har medført, at han skulle være klar til at vende tilbage til Europa. Dette kræver dog, at han kan finde en klub, der er villig til at give ham en kontrakt.
Desuden er det også et krav, at Benzema er klar til at give afkald på hans enorme hyre. Der vil nemlig ikke være en eneste klub i Europa, der er klar til at matche den løn, han har sikret sig i Al-Ittihad.
I denne sæson har tingene fungeret fint på banen for Benzema, da han har bidraget med 12 mål og fem oplæg i 20 kampe. Alligevel har sæsonen været en skuffelse for Al-Ittihad, der bestemt ikke er med i kampen om topplaceringer.
Benzemas nuværende kontrakt med Al-Ittihad løber frem til sommeren 2026. Skal han forlade klubben i januar, vil det enten kræve et salg eller at han får ophævet sin kontrakt.
Fodbold
Tennis