Mest læste i dag
Tottenham er meget ivrige efter at holde fast i Harry Kane, og er derfor klar til at tilbyde ham en vild kontrakt.
Hvis Harry Kane er åben for at blive i Tottenham, kan se frem til en markant lønforhøjelse. I et håb om at holde fast i den engelske angriber, er klubben klar til at give ham en ny kontrakt.
Hans nuværende aftale med klubben løber frem til udgangen af næste sæson. Har han ikke forlænget sin kontrakt inden da, vil han derfor kunne skifte på en fri transfer.
Selvom han så ud til at være i godt humør, da han vendte retur til sæsonopstarten i Tottenham, er der stadig tvivl om hans fremtid. Han har endnu ikke indikeret, om han vil forlade klubben eler ej.
Ifølge Daily Mail vil Tottenham gå langt for at sikre, at han bliver, hvor han er. Blandt andet står de klar til at give ham en ny kontrakt med en ugeløn på intet mindre end 400.000 pund.
Ikke nok med det, så er de også villige til at give ham muligheden for at forlænge sin kontrakt, så den strækker sig længere end hans karriere som professionel fodboldspiller.
Hvis den 29-årige angriber skulle have et ønske om at fortsætte som træner, vil han angiveligt få muligheden for at gøre dette hos Tottenham. Det kræver dog, at han skriver under på en ny kontrakt med klubben.
En anden mulighed er, at han kan indtage en rolle som klubambassadør. Det blev de tidligere kaptajner Ledley King og Gary Mabbutt også tilbudt.
Generelt skulle Tottenham være åbne for at forhandle med Kane i håbet om at finde en tilfredsstillende aftale. Det vidner om, at de er klar til at gå meget langt for at holde ham i klubben.
Af denne grund har Tottenham-ejer Daniel Levy også valgt at skrue godt op for prisen på den engelske angriber. Angiveligt kræver han op mod 120 millioner pund for at give slip på Kane denne sommer.
Alligevel kan han få svært ved at holde på Kane, der er på radaren i både Manchester United, Paris Saint-Germain og Bayern München.