For hårdt ramt: Stjerne vender ikke tilbage

13/01/2022 07:00

|

Nicolai Busekist

Foto: Kevork Djansezian/Getty Images

Mest læste i dag

Der var ellers en forventning om, at han ville vende tilbage i indeværende sæson inden slutspillet. Men nu ligner det, at hans skade holder ham ude resten af sæsonen. 

Los Angeles Clippers må klare sig uden deres to største stjerner, Kawhi Leonard og Paul George. Og ifølge Fansided er der nu forlydender om, at sidstnævnte ikke vender retur i denne sæson. 

Der var ellers optimisme at spore hos Clippers omkring et comeback for Paul George, der har været ude siden 22. december med en skadet albue.

Clippers har ikke været afvisende over for et comeback. Men nu nærmer en evaluering af hans skade sig, og her har piben fået en anden lyd.

Han venner fortæller dog en helt anden historie, og antyder, at et comeback sagtens kan komme på tale i denne sæson: 

"Han tager det dag for dag. Jeg snakkede lige med ham i går. Vi spillede computerspil. Det første, jeg tænker på, er: 'Hvordan har du det?'. 'Min albue har det godt'. Han er udhvilet og har det godt," sagde Reggie Jackson i et interview med Los Angeles Clippers

Skaden som Paul George allerede pådrog sig den 6. december blev gradvis værre, da han vendte tilbage i to kampe den 20. og 22. december, hvor Paul George følte stor smerte i albuen. 

Nu tager Clippers ikke flere chancer, og vil denne gang give ham den optimale hvile, så han kan vende retur uden problemer.

Det vides endnu ikke, om Paul George vender retur i denne sæson, men vennerne er optimistiske omkring en retur inden slutspillet begynder.