Formel 1-hold skifter navn

Af: Nicolai Busekist

|

21/01/2022 08:52

Mest læste i dag

Fra 2022-sæsonen skal man vænne sig til et nyt navn hos det velkendte hold. Holdet får også lavet nyt logo forud for sæsonen 

Alfa Romeo har allerede lavet om på deres team, ved at hente Mercedes' Valtteri Bottas ind. Men nu skal de også have nyt navn og logo. 

Der er dog ikke tale om den helt store ændring, da Alfa Romeo stadig vil indgå i navnet. Holdet kommer i den kommende sæson til at hedde Alfa Romeo F1 Team Orlen. 

Orlen er et polsk statsejet olie- og benzinselskab, der for det meste gør sig i Østeuropa. De støtter allerede den polske reservekører for teamet, Robert Kubica. 

Alfa Romeo ser navneændring og ændringen af logoet, som et symbol på den nye æra, som Formel 1 bevæger sig ind i med de nye regler: 

"Lanceringen af ​​et nyt opdateret navn repræsenterer en ny tilgang for holdet, ligesom sporten træder ind i en ny æra med sine nye regler," har Alfa Romeo udmeldt ifølge RacingNews365

Samtidig skriver teamet også, at det viser gensidig støtte og respekt til Orlen, der sponsorer dem økonomisk, og hjælper teamet med at komme fremad i Formel 1. 

Det nye navn er allerede taget i brug, da Alfa Romeo har fået accepteret sin anmodning om navneændring af FIA. Med navneændringen håber Alfa Romeo, at de kan fortsætte samarbejdet med Orlen i lang tid endnu.