Formel 1-team afslører: Her kommer vores bil

18/01/2022 06:24

|

Nicolai Busekist

Foto: Dan Istitene - Formula 1/Formula 1 via Getty Images

Mest læste i dag

Aston Martin har allerede meldt ud, at deres nye bil forud for den nye Formel 1-sæson præsenteres den 10. februar. Nu melder endnu team ud, hvornår de præsenterer deres bil. 

Ferrari har haft nogle svære sæsoner de seneste par år, hvor de har stået i skyggen af Mercedes. Både for deres team, men også som motorleverandør for Haas, som heller ikke har haft et liv på skinner i Formel 1.

Men nu skal der ske ændringer. De har i forvejen kørt Michael Schumachers søn, Mick Schumacher, i stilling til at overtage et sæde i Ferrari, da han i denne sæson skal være reservekører. Og nu har de meldt ud hvornår deres nye bil bliver præsenteret. 

Det har teamet bekræftet på Twitter: 

"​​En måned tilbage… 17.02.22," skriver de på Twitter.

Ferrari kunne for anden sæson i træk ikke vinde et løb, efter ikke at have investeret særlig meget i sæsonen. Det var meningsløst, da de har ventet på den kommende sæson med en ny racer.

Men de viste, at de havde fart ligesom frontløberne Mercedes og Red Bull. Og med de nye regler i den nye sæson, hvor feltet bliver mere tæt med fart og teknologi, kan Ferrari måske igen lege med helt fremme i feltet.

De har et ungt og modigt team i kørerne Carlos Sainz og Charles Leclerc, som begge har fart og benzin i blodet.

Bilen vil blive testkørt i Barcelona den 23. februar forud for sæsonen, der starter i Bahrain den 18. marts.