Felipe Massa hylder Formel 1-kører: Han er meget vigtig for F1
Af: Nicolai Busekist
|
11/08/2023 05:54
Mest læste i dag
Felipe Massa håber på, at racerkøreren vil være en del af Formel 1 i de næste mange år, fordi han er en vigtig for sporten.
Den brasilianske racerkører Felipe Massa håber, at Daniel Ricciardo kan blive en del af Formel 1 i flere år. Han er for nylig blevet en del af feltet igen, efter at have fået en livline af AlphaTauri.
Det skriver Bilmagasinet F1.
Den 34-årige stjerne blev hentet ind som en afløser for Nyck de Vries, der blev fyret efter blot ti løb. Forud for denne sæson, blev Ricciardo fyret hos McLaren, efter to sæsoner med sløve resultater.
Han har gjort det klart, at han har et håb om at kunne vende tilbage til Red Bull. Her håber han på, at han kan overtage Sergio Perez' plads. Den mexicanske kører har nemlig ikke gjort det godt i denne sæson.
Massa mener, at Ricciardo er en vigtig del af Formel 1. Derfor mener han også, at der er brug for ham i fremtiden, da han har mange fans.
"Efter min mening var det en korrekt ændring, i forhold til hvad De Vries viste," sagde Massa til Motorsport.com.
"Faktisk forventede jeg meget mere af ham på grund af den kører, han er. Der var noget, der ikke passede, men jeg synes, ændringen var korrekt."
"Jeg håber, at Ricciardo bliver der i mange år, for han er en meget vigtig spiller i F1.
"Han er en fyr, som alle kan lide. Han er en fyr, der har en meget vigtig karisma og har mange fans. Uden tvivl er det en positiv forandring."
Der er dog ingen garanti for, at han kan blive i Formel 1. Han er lejet ud til AlphaTauri i resten af denne sæson. Derfor er der ikke nogen garanti for, at han kommer til at fortsætte på holdet i næste sæson.