Fernando Alonso afslører: Den bedste beslutning i min karriere

Af: Nicolai Busekist

|

20/08/2023 10:07

Mest læste i dag

Fernando Alonso er ikke i tvivl om, at det er den bedste beslutning, han har truffet i sin karriere i Formel 1.

I en alder af 42 år befinder Fernando Alonso sig fortsat bag rattet i en Formel 1-bil. Ikke nok med det, så befinder han sig også i den øvre del af den samlede stilling.

Gennem sin karriere har den spanske racerkører været tilknyttet fem forskellige hold. Nogle af hans karrieretræk er der blevet sat spørgsmålstegn ved, men det påvirker ham ikke.

Blandt andet besluttede han sig for at skifte til McLaren i 2015, hvor han blev holdkammerater med Jenson Button. De dårlige resultater medførte, at Alonso faktisk tog en pause fra sporten, hvorefter han vendte tilbage.

Selvom han har truffet flere beslutninger gennem sin karriere, der er blevet mødt med spørgsmålstegn, fortryder han ikke noget.

"Jeg ville ikke ændre noget. Jeg fortryder ikke noget. Ingen har en krystalkugle og kan at vide, hvad holdenes præstationer er i det følgende år," sagde han til Sky Sports.

Der blev også løftet øjenbryn, da det blev meddelt, at han havde skrevet under på en kontrakt med Aston Martin.

TIlsyneladende havde det primært om, at holdet var villige til at give ham en længere kontrakt, hvilket ikke var tilfældet for Alpine. Derfor besluttede han sig for at finde et nyt hold, og det er han glad for at have gjort.

"Det var uden tvivl den bedste beslutning i min karriere. Så det viser bare vanskeligheden ved at vælge hold og mangel på viden, som alle derhjemme har," lød det fra ham.