Mest læste i dag
Lewis Hamilton har sendt en stikpille i retning af både Max Verstappen og Sergio Perez ved at sammenligne dem med The Kardashians.
Til trods for, at Red Bull vandt begge mesterskaber i år, rundede de året af med en kontrovers, efter afsløringen af, at de har overskredet budgetloftet samt en strid mellem Verstappen og Perez.
LÆS OGSÅ: Tidligere Formel 1-stjerne er død
Det hele spidsede for alvor til under det brasilianske grandprix, hvor Perez var rasende over, at hans hollandske holdkammerat havde nægte at adlyde en holdordre om at lade ham passere.
Verstappen hentydede derimod til, at han mente, at Perez havde valgt at køre galt med vilje under kvalifikationen til Monacos grandprix i maj.
Hamilton ser ud til at elske hvert minut af det og hævder endda, at hans rivalers minder ham om realityprogrammet 'Keeping up with the Kardashians'.
Mercedes-stjernen beskrev situationen som 'underholdende', og håber at se mere af den i den kommende sæson af 'Drive to Survive' på Netflix.
"Det føles som Kardashian-showet. Det er ret sjovt," sagde han til Channel 4 ifølge The Sun.
"Nogle af de ting, jeg har hørt i de sidste par dage, har været så underholdende. Der var nogens mor, der delte noget."
"Det var ret interessante ting. Jeg er sikker på, at det vil være på Netflix. Det bliver fantastisk."
Hamilton hentydede formentlig til et nu slettet opslag på sociale medier fra Verstappens mor, hvor hun valgte at antyde, at Perez havde været sin kone utro - en situation, racerkøreren tidligere har adresseret.