Mest læste i dag
Begge Red Bull-kørere udgik af weekendens løb i Bahrain med få omgange tilbage. Nu er der kommet en forklaring.
Red Bull-chefen Helmut Marko har nu forklaret, hvad der fik begge Red Bull-biler til at udgå under de sidste runder af Bahrains Grand Prix.
Max Verstappen fik pludselig problemer, der medførte, at han langsomt mistede kraft, inden han måtte udgå. Holdkammeraten Sergio Perez oplevede derimod et mere øjeblikkelig tab af kraft på løbets sidste omgang, hvor han spinnede rundt.
Siden har der været rygter om, at der ikke var nok brændstof på bilerne til hele løbet. Men den officielle forklaring fra Red Bull er, at problemerne var forbundet med brændstofpumperne.
Ifølge RacingNews365 bekræfter Helmut Marko, at det var problemet i weekenden:
"For at sige det enkelt. Et problem i brændstofforsyningssystemet fik motoren til at løbe tør for brændstof. Uden at give nøjagtige tal var der stadig nok benzin i tanken på begge biler. Jeg tror, vi kan løse problemet allerede i Saudi Arabien i denne weekend," siger Helmut Marko.
Han så dog også positive takter fra Verstappen og Perez. Han mener nemlig, at de to igen i denne sæson har farten til at kæmpe om verdensmesterskabet, der alt andet lige ser ud til at blive en kamp mod Ferrari, og ikke blot Lewis Hamilton og Mercedes.
Fodbold
Tennis