Ikke småpenge: Så meget tjener Formel 1-kørerne i 2023

Af: Nicolai Busekist

|

22/02/2023 09:58

Mest læste i dag

Der skal ikke være nogen tvivl om, at det er et ganske velbetalt job at være Formel 1-kører. Dog er der stor forskel på, hvor betalte, de egentlig er.

Hvis man har sikret sig et sæde i Formel 1, har man ikke blot sikret sig et sæde i den ypperste del af motorsporten. Man har sandsynligvis også sikret sig en god årsløn.

Der er ingen af de i alt 20 kørere i feltet, der ligefrem vil kunne påstå, at de ikke har en god årsløn.

Til trods for, at de alle er velbetalte, er der alligevel stor forskel på, hvad de forskellige kørere kommer til at tjene i 2023. Det viser en ny opgørelse fra RacingNews365.

Listen er sammensat med afsæt i information fra kilder internt i de enkelte hold i feltet, men tallene er ikke blevet officielt bekræftet, lyder det.

I mange år har det været Lewis Hamilton, der har ligget øverst på listen, men sådan bliver det ikke i 2023, hvor han bliver overgået af Max Verstappen - og endda med et ganske stort beløb.

Faktisk står den hollandske stjerne, der har vundet mesterskabet de seneste to år, til at tjene hele 20 mio. dollars mere end hans britiske rival.

Også danske Kevin Magnussen kan se frem til at få en relativt stor sum penge ind på kontoen i løbet af 2023. Han har nemlig sikret sig en årsløn på 5 mio. dollars.

Du kan se den fulde liste over de forskellige Formel 1-køreres lønninger herunder:

Verstappen - Red Bull - 55 mio. dollars

Hamilton - Mercedes - 35 mio. dollars

Leclerc - Ferrari - 24 mio. dollars

Norris - McLaren - 20 mio. dollars

Sainz - Ferrari - 12 mio. dollars

Perez - Red Bull - 10 mio. dollars

Bottas - Alfa Romeo - 10 mio. dollars

Russell - Mercedes - 8 mio. dollars

Ocon - Alpine - 6 mio. dollars

Alonso - Aston Martin - 5 mio. dollars

Gasly - Alpine - 5 mio. dollars

Magnussen - Haas - 5 mio. dollars

Albon - Williams - 3 mio. dollars

Stroll - Aston Martin - 2 mio. dollars

Hulkenberg - Haas - 2 mio. dollars

De Vries - AlphaTauri - 2 mio. dollars

Zhou - Alfa Romeo - 2 mio. dollars

Piastri - McLaren - 2 mio. dollars

Tsunoda - AlphaTauri - 1 mio. dollars

Sargeant - Williams - 1 mio. dollars