Mest læste i dag
Daniel Ricciardo har ikke just gang i sin bedste sæson i Formel 1 – og det har ført til rygter om Lando Norris.
Lando Norris er flere gange i løbet af denne sæson blevet spurgt ind til Daniel Ricciardos situation. Han har dog afholdt sig fra at tale negativt om den australske kører.
Flere gange har han tilmed forsøgt at tage ham i forsvar. Det har han blandt andet gjort ved at fortælle, at deres MCL36 bestemt ikke er let at køre.
Og for nylig svarede han også ganske defensivt, om han havde gang i en form for psykologisk spil med den tidligere Red Bull-kører.
"På hvilken måde? Hvilke psykologiske spil kan jeg spille? Nej, det er det modsatte. Jeg prøver at hjælpe ham så meget, jeg kan," lød det fra Lando Norris ifølge britiske Mirror.
"Det er til gavn for os som hold at forsøge at slå Alpine, når alt kommer til alt. Han ser alt, hvad jeg ser i form af data og alt muligt. Jeg tilbyder mere hjælp, end jeg normalt ville, lad os sige det sådan."
"Hvis du kæmpede om et verdensmesterskab, siger jeg flere ting, end jeg ville gøre, bare fordi det er det, vi har brug for på holdet."
LÆS OGSÅ: Max Verstappen raser mod Formel 1-fans
"Det er det, jeg ønsker for holdet i øjeblikket. Nej, det er det modsatte af psykologiske spil, hvad end det er - beroligende."
Fodbold
Tennis