Mest læste i dag
Tidligere Ferrari-teamchef Mattia Binotto kan være på vej tilbage til Formel 1.
Den tidligere Ferrari-teamchef kan inden længe blive en del af Formel 1 igen. Der er rygter om, at han er i spil til det ledige job som teamchef hos Alpine.
Ifølge GPFans kan det endda ende med, at han overtaget jobbet inden længe.
Der er flere andre kandidater, der er blevet nævnt til jobbet, men Binotto skulle være den mest populære af dem.
Alpine står i skrivende stund uden teamchef, da de har valgt at skille sig af med Otmar Szafnauer. Han stod i spidsen for holdet under Belgiens Grand Prix, hvorefter han var færdig på holdet.
Hvad der har været med til at kaste benzin på bålet i forhold til rygterne er, at Binotto blev spottet på Spa efter Belgiens Grand Prix. Her deltog var han til stede i forbindelse med en privat test for Pirelli.
Binotto har altid været en populær mand i Formel 1, og derfor så det også ud til, at han ville blive hos Ferrari i lang tid. Sådan gik det dog ikke, for i slutningen af 2022-sæsonen blev det meldt ud, at han var færdig hos Ferrari.
Den schweizisk-italienske Binotto havde på daværende tidspunkt været en del af Ferrari i 28 år. Ikke alle årene har han været teamchef, men derimod har han arbejdet sig op til denne stilling.
Selvom der endnu ikke er en officiel aftale mellem Binotto og Alpine, virker det som et meget sandsynligt udfald.
Mediet GPFans skriver desuden, at Binotto vil have mulighed for selv at sammensætte sit personale, som han ønsker. Dermed vil det være muligt for ham at finde personale, der passer godt til hans vision for fremtiden.