Max Verstappen kommer med ny hentydning om F1-pension

Af: Nicolai Busekist

|

22/08/2023 05:58

Mest læste i dag

Max Verstappen har igen sået tvivl om, hvorvidt han ønsker at blive i Formel 1.

Flere gange tidligere har Max Verstappen sået tvivl om, hvorvidt han ønsker at blive i Formel 1 på den lange bane.

I denne forbindelse har han især peget på de ændringer, som Formel 1 har indført på det seneste. Han mener, at det handler for meget om at tjene penge.

Nu har han også stillet spørgsmålstegn ved, om det 'stadig er det værd', at han fortsætter med at køre i Formel 1.

Den dobbelte verdensmester er kendt for at være meget ligefrem, og det har han også været omkring Sprint-formatet. Selvom det giver ham mulighed for at vinde endnu flere point, har han ikke tøvet med at forklare, at det ikke er noget for ham.

"Jeg nyder aldrig rigtigt den slags weekender," sagde Verstappen på et pressemøde efter Belgiens Grand Prix ifølge GPFans.

"Fordi man har ikket tiden, og når man først laver en fejl, er man tvunget til at kæmpe med det resten af weekenden. Jeg synes ikke, det skal være sådan."

I et nyt interview med det hollandske medie De Telegraaf, har den 25-årige stjerne slået fast, at han gerne vil bevare sportens integritet.

"Jeg bekymrer mig om sporten, som jeg altid har nydt, og stadig nyder, men til en vis grad," sagde han til det hollandske medie.

"Det er ikke sådan, at jeg er fuldstændig imod ændringer, som det nogle gange hævdes. Men ændringerne burde være for at forbedre Formel 1."

"Hvorfor ændre visse ting, når de fungerer godt? Jeg synes, at en traditionel kvalifikationssession er velstruktureret i sin nuværende form."

Verstappen slog også fast, at han mener, at Formel 1 ikke udelukkende bør fokusere på økonomiske gevinster.

"Det hele burde ikke handle om penge," sagde han.

"I sidste ende handler det ikke om det. Folk tænker måske: 'Han tjener mange penge, så hvad brokker han sig over?'. Men det handler om at have det godt, og hvordan man oplever tingene, ikke hvor meget man tjener."

"Nogle gange føler jeg, at jeg skal gøre for mange ting, og så skal jeg ikke gøre det. Nogle gange tænker jeg: 'Er det stadig det værd?'."