Mest læste i dag
Pierre Gasly har valgt at sige farvel til Alpha Tauri efter denne sæson. I stedet kommer han til at køre for Alpine.
Der er fortsat huller i Formel 1-feltet til den kommende sæson. Nu er man dog kommet et skridt nærmere på at få det hele til at falde på plads.
Lørdag er det nemlig blevet officielt, at Pierre Gasly har valgt at sige farvel til Alpha Tauri. Han har nemlig valgt at takke ja til et tilbud fra Alpine.
De har haft en plads på holdet, da den tidligere verdensmester Fernando Alonso har valgt at forlade dem. Han skal nemlig køre for Aston Martin i næste sæson.
Alpha Tauri har dog ikke spildt tiden. De har nemlig allerde været ude at hente en afløser for Pierre Gasly.
Fra næste sæson kommer Yuki Tsunoda til at danne makkerpar med hollandske Nyck de Vries, der er Formel E-mester.
Gasly har forklaret, at han har valgt at tage imod et tilbud fra Alpine, fordi de har været gennem en flot udvikling i løbet af de seneste træ år.
"Mit skifte er motiveret af at se Alpines udvikling over de seneste tre år. Det er et hold, som konstant har forbedret sig. Alpine kæmper om at blive det fjerde hold i toppen af Formel 1," lyder det fra ham ifølge Ritzau.
Fodbold
Tennis