Ralf Schumacher: Han kan være Sergio Perez' afløser
Af: Nicolai Busekist
|
17/07/2023 05:40
Mest læste i dag
Ralf Schumacher, der er lillebror til Michael Schumacher, har peget på en potentiel afløser for Sergio Perez.
Sergio Perez fik en god start på sæsonen, men siden er det gået den forkerte vej. Derfor har der været forlydender om, at han kan blive afløst.
Det har fået Ralf Schumacher til at udtale sig om en potentiel afløser. Den tidligere Formel 1-kører mener, at Alex Albon er en ideel erstatning for Perez.
Der er intet, der tyder på, at den mexicanske kører bliver udskiftet efter denne sæson. Hans kontrakt udløber dog ved udgangen af næste sæson, hvor han derefter kan blive afløst.
På grund af de dårlige resultater på banen, er Perez nærmest gået i stå. Han startede året med at jagte verdensmesterskabet, men er nu 99 point efter sin holdkammerat.
Albon har derimod fået en masse ros i denne sæson, hvor han har hentet 100 procent af Williams' point.
Den tidligere Formel 1-kører har peget på Alex Albon som potentiel Perez-afløser i sin klumme hos Sky Germany. Her skriver han, at den 27-årige Williams-kører vil være en stærk mulighed for Red Bull.
"Perez viser i øjeblikket, at en dominerende bil ikke er alt," skriver Schumacher efter Storbritanniens Grand Prix.
"Jeg går ud fra, at han stadig vil være hos Red Bull næste år. Hvis Alex Albon var ledig, hvilket han ikke er... Eller hvis (Daniel, red.) Ricciardo nu er ledig og kan vise sin klasse, kan tingene blive svære."
"Men han har en kontrakt, og derfor kan jeg næsten ikke forestille mig et exit."
På trods af, at det virker meget usandsynligt, at han skulle få ophævet sin kontrakt, vil Schumacher ikke udelukke det. I sin klumme skriver han, at 'næsten intet er umuligt i Formel 1'.
I denne sæson har Perez hentet 156 point, mens hans holdkammerat Max Verstappen har fået 255 point.
Nærmeste efterfølger til de to, er Fernando Alonso fra Aston Martin, der har 137 point. Han er derfor ikke langt fra at indhente Perez.