Af: Nicolai Busekist
|
03/05/2022 13:56
Mest læste i dag
F1-holdet Red Bull skulle angiveligt være tæt på at indgå en aftale om et samarbejde med bilproducenten Porsche.
Red Bull står overfor et potentielt samarbejde med Porsche, der angiveligt skulle få sin start i forbindelse med F1-sæsonen i 2026.
Nyheden om dette kommer i kølvandet på, at både Audi og Porsche har bekræftet, at de træder ind i Formel 1. Herbert Diess, der er bestyrelsesformand i Volkswagen Group, har informeret om dette ved et pressemøde i Wolfsburg.
Ifølge BBC og Mirror kan Red Bull komme til at drage en stor fordel af dette, da kilder har hædet, at Porsche skulle være interesserede i at indgå i et samarbejde med Horner og co.
Porsche ville dermed slå sig sammen med Red Bulls motordivision, der i øjeblikket arbejder på at udvikle en ny motor, der skal bruges, når de nye regler træder i kraft i 2026. Herfra skulle holdet angiveligt køre under navent Red Bull-Porsche.
Audi skulle derimod være i dialog med hold som både McLaren, Sauber, Aston Martin og Williams. Uanset hvad, ser det ud til, at Volkswagen endelig vil tage springet ind i Formel 1, efter år med antydninger om netop dette.
I sidset måned godkendte Volkswagen-bestyrelsen, at Porsche og Audi kan gå ind i F1, når de nye motorregler bekræftes. Reglerne er dog ikke helt på plads, men allerede nu er der blevet frigivet indikationer om, hvordan de vil blive.
Fodbold
Tennis