Stod bag falskt Michael Schumacher-interview: Nu har det fået konsekvenser
Af: Nicolai Busekist
|
23/04/2023 09:20
Mest læste i dag
Redaktøren, der stod bag det falske interview med Michael Schumacher, har nu fået konsekvenserne at følge, da han er blevet fyret.
For nylig udgav det tyske magasin Die Aktuelle et 'interview' med Formel 1-legenden Michael Schumacher. De hævdede tilmed, at det var det første interview, siden han kom alvorligt til skade i en bilulykke.
Faktum er dog, at der faktisk ikke var tale om et interview med den tyske tidligere racerkører. Derimod var det et interview, der var blevet skabt af en AI-chatbot.
Forsiden på udgaven af magasinet med det falske interview, blev endda prydet af et stort billede af den tyske racerkører samt en tekst om, at det skulle være det første interview siden hans ulykke.
Der blev bestemt ikke taget godt imod interviewet, der har skabt vrede i hele verden. Ikke nok med, at familien Schumacher er blevet vrede, så har det også skabt vrede blandt fans i hele verden.
Nu har det fået konsekvenser for chefredaktør Anne Hoffmann, der har været på magasinet i 2009. Hun er nemlig blevet fyret fra sit job.
Desuden reagerede Die Aktuelles udgivere Funke Magazines også, ved at udsende en meddelelse om sagen.
"Denne usmagelige og vildledende artikel burde aldrig være dukket op," sagde Bianca Pohlmann, der er administrerende direktør for Funke Magazines.
"Det svarer på ingen måde til de standarder for journalistik, som vi – og vores læsere – forventer af et forlag som Funke."
En talsmand for Schumacher-familien har tidligere bekræftet over for ESPN, at der vil blive taget retslige skridt efter offentliggørelsen af artiklen. Funke har også undskyldt over for Schumachers familie.
Der er dog endnu ikke blevet meldt mere ud om, hvordan de konkret vil tage retslige skridt, men det formodes, at selskabet bag Die Aktuelle vil blive sagsøgt for æreskrænkelse.