En underskriftsindsamling kræver, at Max Verstappen får frataget sin VM-titel. Indsamlingen har taget fart, og mere end 80.000 har nu skrevet under.
Siden Max Verstappen vandt sit første VM i Abu Dhabi i 2021, har fans af Lewis Hamilton forsøgt at få det omstødt, så den britiske kører kan få sin ottende VM-titel.
Alt så da også ud til, at han ville kunne sætte sin ottende VM-triumf på CV'et, da han var i front i den sidste del af løbet.
Det blev der dog lavet om på, at Williams-kører Nicholas Latifi kørte galt, hvilket medførte, at en safety car blev sendt på banen. Dette udnyttede Max Verstappen til at køre i pit, hvor han fik nye dæk på sin Red Bull-racer.
Beslutningen virkede til at være overflødig, da løbsdirektør Michael Masi havde gjort det klart, at biler, der var blevet overhalet med en omgang, ikke kunne overhale FIA-køretøjet.
Dette ville have betydet, at der ikke ville være nok tid til at sætte gang i løbet igen, og Hamilton ville derfor - på meget antiklimatisk vis - vinde titlen bag en safety car.
Men efter pres fra Red Bull-boss Christian Horner valgte Masi at ændre mening. Derfor blev løbet starte igen, og Verstappen kunne køre forbi Hamilton på sine hurtigere dæk.
Mercedes valgte med det samme at indsende en appel over beslutningen, men det blev til sidst droppet af Mercedes-boss Toto Wolff.
Men fans af Hamilton har ikke givet op helt så let, da deres underskriftsindsamling har fået fart på. Den blev starte med henblik på at få beslutningen omstødt, så Hamilton kunne få sin ottende VM-titel.
Tirsdag morgen var 'Abu Dhabi Grand Prix' en trend på Twitter, efter et link til indsamlingen var blevet delt. I skrivende stund har mere end 82.000 skrevet under.