Flere verdenskendte golfstjerner suspenderet

Af: Nicolai Busekist

|

10/06/2022 08:00

Mest læste i dag

PGA Tour har suspenderet en lang række verdenskendte golfspillere, fordi de deltager i den saudifinansierede LIV Golf-turnering i London.

Phil Mickelson, Dustin Johnson og 15 andre spillere er blevet suspenderet af PGA Tour. Den seksdobbelte major-vinder, 51-årige Phil Mickelson, tog torsdag hul på LIV Series-åbningen i St. Albans i England. Det skriver The Sun.

Ryder Cup-stjernen er blevet mødt af stor kritik for sin beslutning om at deltage, og blev endda hånet af golf- og Instagram-stjernen Paige Spiranac.

Mickelson var dog ikke ene om at slå ud ved turneringen torsdag. Her fik han nemlig selskab af tidligere verdensetter Dustin Johsnon, der allerede tirsdag annoncerede, at han ville trække sig fra PGA Tour.

Angiveligt er Mickelson blevet betalt intet mindre end 160 millioner pund for at slutte sig til LIV Series, mens Johnson har måtte 'nøjes' med omtrent 100 millioner pund.

Blandt de øvrige spillere, der også er blevet suspenderet fra PGA Tour, finder man de følgende: Lee Westwood, Ian Poulter, Sergio Garcia, Graeme McDowell og Martin Kaymer.

PGA Touren stemplede den rivaliserende LIV Series som værende både 'hævngerrig' og 'problematisk'.

I en meddelelse fra PGA Tour-kommissær Jay Monahan sagde, at de suspenderede spillere ikke længere er berettiget til at konkurrere i alle PGA Tour-begivenheder, Presidents Cup og alle turneringer, der er godkendt af PGA Tour.

"Spillerne tog ikke imod de nødvendige meddelelser om modstridende begivenheder og medierettigheder - eller ansøgte slet ikke om frigivelse - og deres deltagelse i Saudi Golf League/LIV Golf-begivenheden er i strid med vores regler," lød det.

"Den samme skæbne vil gælde for alle andre spillere, der deltager i fremtidige Saudi Golf League-begivenheder i strid med vores regler."