Mest læste i dag
Den legendariske golfturnering British Open fejrer ikke blot 150 års jubilæum i år. De kan også fejre rekordmange tilskuere.
British Open kan ikke blot fejre deres 150 års jubilæum i år. De kan nemlig også glæde sig over, at de sætter rekord for antallet af tilskuere, der vil være til stede ved turneringen. Det skriver Reuters.
Arrangøren af turneringen har tirsdag oplyst, at der er blevet solgt intet mindre end 290.000 tilskuere over de fire dage. Turneringen vil blive spillet på den legendariske St. Andrews-bane i Skotland.
Det er lang tid siden, at der har været så stort et antal tilskuere ved turneringen. Den seneste rekord blev sat tilbage i 2000, hvor der var 239.000 tilskuere, hvorfor rekorden er blevet slået på ganske markant vis.
Årets udgave af British Open vil blive spillet fra den 14. til den 17. juli. Det er den 29. gang, at den kendte turnering bliver spillet på St. Andrews i Skotland, hvilket gør det til den mest brugte bane i hele British Opens historie.
Sidste år var det amerikanske Collin Morikawa, der endte med at løbe med sejren i British Open. Ikke nok med, at han kunne tage sejren med hjem, så havde han også 14,3 millioner kroner med sig i præmiepenge.
Fodbold
Tennis