Mest læste i dag
I sidste måned kunne Tiger Woods og Justin Timberlake slå dørene op til deres sportsbar, T-Squared Social, i New York. Og allerede nu, har de planer om at udvide med en ny bar i St. Andrews.
Parret har indgået et samarbejde med Nexus Luxury Collection om at udvikle konceptet bag T-Squared Social, som er en sports- og gastropub. De har planer om at overtage New Picture House Cinema i St. Andrews i 2024, hvis de får en byggetilladelse.
Blandt andet er der planer om at kunne tilbyde golfsimulatorer, da St. Andrews anses for at være golfsportens hjemsted. Derudover vil der også være bowlingbaner, dart samt et bredt menukort med både mad- og drikkevarer.
Ydermere er der også planer om at beholde en af de store biografsale, hvor de derfor får mulighed for at vise både film og tv-programmer.
Woods afslørede, at idéen til T-Square Social stammer fra en runde golf mellem ham selv og Timberlake på Albany på Bahamas.
"Siden åbningen for første gang i 1930 har New Picture House været en integreret del af byens underholdning. Den planlagte T-Squared Social-investering vil gøre det muligt for lokalsamfundet, studerende og besøgende at opleve et bredere udvalg af biograf, spisning og underholdning på det populære sted," siger David Morris, administrerende direktør for New Picture House.
"Vores åbnings i New York City overgår alle præstationsmålinger. Vi er glade for at kunne åbne vores anden lokation her, og ser frem til at arbejde sammen med det lokale byråd om at skabe noget helt særligt i St. Andrews," siger Christopher Anand, administrerende direktør for Nexus Luxury Collection.
T-Squared Social er ejet af Nexus Luxury Collection, 8AM Golf, Tiger Woods og Justin Timberlake.